Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Tag med til et gratis gruppeforløb med løbende optag. Her får du rådgivning og et dialogrum, som tilpasses gruppens og dit behov.
For at blive tilmeldt et forløb kræver det, at du først har en telefonisk indledende samtale hos en af Folkesundhed Aarhus' Rådgivere. Du bliver derfor ringet op inden din opstart på forløbet. Hvis du ikke tager telefonen, sender vi en sms.
Antallet af deltagere varierer fra gang til gang, da der løbende kommer nye deltagere i gruppen og andre afsluttes. Nye deltagere kan inspireres af de mere rutinerede deltageres erfaringer undervejs i forløbet.
Der er ikke nogen fast stopdato, så du er selv med til at planlægge, hvornår du er parat til at blive røg- og nikotinfri og har slutdato på forløbet.
Gruppen mødes onsdage kl. 16.30-18.00. Du skal blot tilmelde dig den dato, du ønsker at starte dit forløb. Derefter aftaler du nærmere med din rådgiver fra gang til gang, om du kan komme onsdagen efter. Et forløb indebærer typisk 8 mødegange.
Rådgivningen foregår i et samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus og FOF Aarhus.