Skip to content
Kvinde som producerer musik på kursus hos FOF Aarhus

Online sangskrivning

Online sangskrivning

På dette online kursus får du mulighed for at nørde sangskrivning sammen med andre.

Sanger og sangskriver Gry Colding Ebbesen lægger op til, at I får skabt et trygt (online) rum, hvor I kan dele sange og refleksioner med hinanden. Vi kommer til at arbejde med en række håndgribelige teknikker til, hvordan du skriver en sangbar tekst og melodi. Gennem forskellige konkrete øvelser, arbejder vi med de faser, der er i en sangskrivningsproces. Vi arbejder med tekst, akkorder, melodi og arrangement/produktion. Sidst, men ikke mindst, er der mulighed for at fremføre sine sange og få feedback fra Gry og resten af holdet.

Alle niveauer er velkomne på holdet, det er dog en fordel hvis du har en lille smule erfaring med at synge og/eller at spille på et instrument (gerne guitar, klaver, eller andet akkordbaseret instrument).

Max 8 deltagere.

Praktisk info
Kurset foregår i programmet Zoom, som er gratis at downloade og bruge. Når du har tilmeldt dig, vil du inden kursusstart modtage en mail med vejledning til download og brug af programmet samt et link, der giver adgang til at deltage i kurset.

NB. Du skal selv have computer eller tablet til rådighed til undervisningen, samt et instrument eller et musikprogram, som f.eks. Garageband eller lignende.