Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding til vores aktiviteter, og senest d. 6/12 kan du se alle hold.

Cecilie Eriksen, filosof og forfatter. Foredragsholde hos FOF Aarhus.

Det meningsfulde liv - Filosofi og fællessang

Det meningsfulde liv - Filosofi og fællessang

Hvad giver dit liv mening? Det spørgsmål følger med det at leve et menneskeliv. For (de andre) dyr er svaret givet fra fødslen: Meningen med deres liv er overlevelse og reproduktion. Men for mennesker er meningen med livet et åbent og vigtigt spørgsmål. Det er noget, du må tænke over, gøre dig erfaringer med og tage stilling til, hvis du ikke vil risikere at spilde det.

Gennem filosofi, litteratur og højskolesange undersøger vi ideen om det meningsfulde liv. Et af de svar, vi finder frem til, er, at et meningsfuldt liv kan opstå der, hvor du er kaldet af noget, der er større end dig selv, om det så er politik, natur, familieliv, kunst, videnskab eller fællesskab. Det er gennem de horisonter, et meningsfuldt liv udfolder sig, på samme måde som en sang udfolder sig gennem en stemme.

Filosofi og fællessang er et arrangement, hvor intellekt, følelser og fællesskab bliver næret gennem sang og foredrag om ét samlet emne. Arrangementet har to dele, hvor første time består af foredrag og tre fællessange. Anden time er ’vælg en sang’, hvor deltagerne selv foreslår deres yndlingssange fra højskolesangbogen. Fællessangene ledes og akkompagneres på klaver af David Mondrup, musiker og højskolelærer. Foredraget står Cecilie Eriksen, filosof og forfatter, for.

Kom, lyt, tænk og syng i vilden sky eller med sagte pip – alle er velkomne!