Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 8/6 kan du se hele vores efterårsprogram.

Fællessang for familien i FOF Aarhus.

Fællessang for hele familien

Tag hele familien med til en hyggelig stund med fællessang og lidt lækkerier.

Alle kan være med – børn, voksne og ældre. Der vil være plads til børn, der måske lige larmer lidt, kravler på gulvet eller lige skal ud og have skiftet en ble. En af vores erfarne undervisere vil stå for fællessang en halv times tid, hvor vi synger et blandet udvalg af sange, så der er lidt for alle aldersgrupper. Til sidst slutter vi af med at spise lækre boller sammen og hygge os.

Så tag dit barn i den ene hånd og mormor i den anden og kom til hygge og fællessang.

Boller og drikkevarer er inkluderet i prisen.

Husk at børn også skal have en billet.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 30.09.2023 10:00-11:30 Solsalen Mikkel Julius Gravgaard
Musikunderviser Mikkel Julius Gravgaard, FOF aarhus.
Underviser

Mikkel Julius Gravgaard

Jeg er musiker og sangskriver med mange års erfaring, både som solist og i band.

Jeg spiller både guitar og klaver og synger ofte til.

Jeg er uddannet cand. mag. i musik og kulturforståelse.

For mig er nærvær og fællesskab nogle af grundstenene i musik, og uanset hvilken baggrund man har, har musik en helt unik evne til at bringe os sammen.

Jeg holder meget af vidt forskellige genrer, og for mig findes der ingen “rigtig” eller “forkert” musik.

Jeg har undervist flere år på Odder Musikskole, hvor jeg både har solo- og klasseundervisning.

Ved siden af dette har jeg siden 2012 udgivet flere singler og albums, og jeg arbejder pt. på ny musik.