Ved at skabe en bevidsthed om det sangtekniske, der ligger bag det at synge, vil du kunne forbedre din måde at synge på samt undgå stemmeskader. Når du synger, sker det på baggrund af en masse aktivitet i kroppen. Meget af det sker automatisk uden, at vi tænker over det, men ved at skabe en bevidsthed om det sangtekniske, vil du få en langt større kontrol over din krop og stemme, og dermed vil du kunne præge, hvordan du gerne vil have din stemme og sang skal lyde.
Weekendkurset vil fungere godt som supplement til vores øvrige sangkurser, hvor der måske ikke altid er tid og mulighed for at inddrage så meget sangteknik.
Dette kursus er et fortsætterkursus, så det er målrettet dig, der har været på vores kursus begynderkursus i Sangteknik eller allerede ved lidt om sangteknik andetsteds fra.
Max 6 deltagere.
Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 22.04.2023 | 15:00-16:50 | Fjordsgade Skole | Caroline Fjerbæk Olsen |
2 | Søndag 23.04.2023 | 15:00-16:50 | Fjordsgade Skole | Caroline Fjerbæk Olsen |
Jeg hedder Caroline og jeg bor i Aarhus.
Min hverdag kredser på alle måder omkring musik. Selv studerer jeg rytmisk sang på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, og har derudover mit eget soloprojekt, CALA, hvor jeg både synger, skriver sangene og er projekt manager.
Jeg har desuden undervist vokalister i omkring 4 år.
For mig er det vigtigt, at jeg som underviser inspirerer sådan, at musik altid er drevet af nysgerrighed og spænding.
Jeg arbejder med tre hovedfelter: stemmen, teknikken og kreativiteten. Smelter de tre ting rigtigt sammen, kan vi skabe den unikke og frie sanger.