Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 8/6 kan du se hele vores efterårsprogram.

Aarhus, danskkursus i fof århus

Dansk for fortsættere 2 (A2-B1)

Dansk for fortsættere 2 (A2-B1)

Et danskkursus for udlændinge, der gerne vil forbedre deres færdigheder i dansk

Du har et velfungerende men stadig langt fra fejlfrit dansk. Det fungerer godt i din hverdag, og du kan klare dig i de fleste situationer. Du forstår også det meste af det dansk, du hører, især hvis det foregår i en mindre gruppe og de andre i gruppen tager hensyn. Men du leder ofte efter ord, hvis samtalen bevæger sig væk fra kendte emner, og du oplever, at du ofte slår over i engelsk, når det bliver for svært, og din egen tålmodighed slipper op. Du vil også gerne blive bedre til udtalen.

Hovedfokus vil være på det talte sprog, men der vil også være små skriftlige øvelser for at sikre en dybere forståelse af nyt ordforråd og grammatik. Du har i forvejen lært mindst ét andet europæisk fremmedsprog og har derigennem et godt generelt kendskab til grammatiske begreber.

Du skal være forberedt på, at der vil være hjemmearbejde mellem timerne.

Timerne vil blive holdt på dansk, men engelsk vil af og til blive brugt som hjælpesprog.

Hvem henvender kurset sig til?
Kurset henvender sig til deltagere, der enten studerer eller har gennemført en uddannelse. Du vil gerne kunne tale med dine medstuderende, kolleger eller naboer på deres eget sprog og på den måde føle dig mere som en del af et socialt fællesskab på f.eks. din uddannelse, dit arbejde, i sportsforeningen eller i forældregruppen på dit barns skole.

Kurset er ikke rettet mod at kunne bestå nogle af de officielle danskprøver, og der er ingen eksamen efter kurset.

Hvis du er i tvivl om, hvilket niveau du skal vælge, er du velkommen til at tage vores gratis online test.

Vigtigt: Nogle af danskkurserne har undervisning flere gange om ugen – se venligst kalenderen for dette hold nedenfor.

Undervisningsmaterialer
Vi går frem efter bogen Midtvejs til dansk – trin for trin fra forlaget “Synope” (DKK 325,-). Du kan købe bogen direkte af underviseren på kurset via Mobilepay, eller du kan gå ned i FOF-Butikken i Hans Hartvig Seedorffs stræde 7, hvor bogen vil være at købe fra 5 dage før kurset starter.

Udgifter til bøger og materialer er ikke inkluderet i prisen.