Skip to content
Forbered dig til de officielle eksaminer i spansk DELE i FOF århus

DELE: Spansk B1

DELE: Spansk B1

DELE B1 er et af de 4 diplomer, du kan tage i spansk, og det er et bevis på, at du besidder et godt kendskab til det spanske standardsprog og er i stand til at formulere dig overvejende korrekt både mundtligt og skriftligt om mange emner og desuden kan forstå også sværere tekster.

På dette kursus kommer du til at arbejde med alle de opgavetyper, du vil møde til eksamen. På den måde lærer du eksamensformatet at kende og får trygheden ved at vide, hvad der venter dig til eksamen.

Eksamen i DELE afholdes flere gange om året på Aarhus Universitet. Læs mere om eksamen her.

Vi anbefaler, at du tager vores gratis online niveautest i spansk, før du tilmelder dig, så du er sikker på at have det rigtige niveau. Du skal helst have minimum B1 i alle testparametrene, når du starter på kurset, da det er et relativt kort kursus med hovedfokus på eksamensformatet og eksamensteknik.

Eksamensgebyr og undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.