Skip to content
Billede af klassisk koreansk bygningsværk med blomstrende kirsebærtræ foran

Koreansk 1 - online

Koreansk 1 - online

Kurset henvender sig til dig, som gerne vil lære at føre en samtale på koreansk og kunne begå dig i hverdagssituationer i Korea. Gennem undervisningen vil du også opnå kendskab til koreansk kultur.

Vi vil have fokus på at træne talefærdigheden, men da der er tale om et begynderkursus, vil vi i starten også bruge tid på at lære at læse og skrive det koreanske alfabet, Hangeul. Selvom Hangeul er let at lære, skal du regne med også at bruge en del tid derhjemme på at lære alle bogstaverne.

Undervisningen foregår via Zoom, som er meget enkel at bruge. Du vil inden kursusstart få tilsendt en indbydelse fra din underviser.

Vi tager udgangspunkt i lærebogen New Sogang Korean 1A Student’s book og den tilhørende Workbook. Begge bøger koster sammenlagt ca. 250 kroner + lidt fragt. Der vil være fælles bestilling den første undervisningsgang – man betaler ved bestillingen. (Ønsker man ikke at købe gennem fælles bestilling, fås bøgerne online gennem forskellige udenlandske boghandlere.) Hvor det er nødvendigt, vil underviseren desuden gøre supplerende materiale tilgængeligt i en dropbox.

Undervisningsmaterialerne er ikke inkluderet i prisen.