Skip to content
Billede af klassisk koreansk bygningsværk med blomstrende kirsebærtræ foran

Koreansk sommertræning – onlinekursus for letøvede

Koreansk sommertræning – onlinekursus for letøvede

Sommerkurset i koreansk samtaletræning er et intensivt forløb med to ugentlige mødegange, hvor vi lægger endnu mere vægt på at tale koreansk. Kurset henvender sig til kursister, som har gennemført mindst Koreansk 1 eller på anden vis har tilegnet sig grundlæggende færdigheder i koreansk.

Vi tager udgangspunkt i de færdigheder, man har opnået på Koreansk 1 og arbejder videre med at opbygge både ordforråd og grammatik, mens vi styrker den enkeltes talefærdigheder.

Vi anvender lærebogen Sogang Korean Student’s book 1A og den tilhørende workbook. Bøgerne kan købes online. Før hver undervisningsgang vil underviseren desuden gøre dansksprogede undervisningsmaterialer tilgængelige i en delt dropbox. Korte koreanske Youtube videoer vil også fungere som en integreret del af undervisningen.

Det er et intensivt kursus med undervisning 2 gange om ugen – se kalender nedenfor.

Undervisningen foregår via Zoom, som er et gratis program og meget enkelt at bruge. Du vil inden kursusstart få tilsendt en indbydelse fra din underviser.
Undervisningsmaterialerne er ikke inkluderet i prisen.