Vælg de rigtige planter!
Hvilke planter trives bedst i sol, halvskygge og skygge? Hvordan skaber du de bedste vilkår for de sarte planter? Hvilke farvesammensætninger kan give de smukkeste bede, som varieres i løbet af sæsonen?
På kurset lærer du at sammensætte dine planter, så de har de allerbedste betingelser i din have, og så dit grønne uderum får det udtryk, du drømmer om.
Have- og landskabstekniker Peder Lund lærer dig om træer, buske og stauder og om at skabe de rette forhold med sol og skygge, let jord og fed jord og vind og læ. Vi kommer også omkring mulighederne for at skabe farvespil og niveauforskel i dine bede, så du kan skabe livlighed, ro og variation.