Skip to content

Korleder til to begynderkor

FOF Aarhus søger korleder til 2 kor

FOF Aarhus tilbyder et bredt udvalg af forskellige kor og nu søger vi en dygtig og engageret korleder til 2 af vores etablerede begynderkor:
Begynderkor - Syng dig glad!: torsdag kl. 16.45-18.35
Begynderkor – Syng dig glad! (For 20-40 år): torsdag kl. 19.00-20.50

Begge kor er på Skovvangskolen – Skovvangsvej 150, 8200 Aarhus N.
Ansættelsesstart: d. 26/1 2023

Hos FOF Aarhus er undervisningen delt op i henholdsvis en forårssæson og en efterårssæson. Forårssæsonen 2023 er for disse 2 kor i perioden 26/1 – 27/4.
Efterårssæsonen forløber typisk fra midt september og frem til jul.

Det søger vi

En korleder med relevant uddannelse, f.eks. Musikvidenskab, konservatoriet eller lærerseminariet og/eller erfaring fra tidligere kor. Du skal være åben og imødekommende og også være interesseret i at støtte det sociale fællesskab i koret, da det sociale også er en vigtig del af det for mange af vores deltagere. Dertil skal du kunne favne et stort kor på 25-30 deltagere og formå at tilpasse undervisningen så alle kan være med – også selv det ikke er alle der har den store erfaring med at synge.

Det praktiske

Som underviser i FOF ansættes du på timebasis, og aflønningen sker jf. folkeoplysningsloven.
Lønnen beregnes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning mv. efter folkeoplysningsloven. Lønnen hedder pt. 295,47 kr. pr. lektion á 55 minutter (inkl. forberedelse + feriepenge).

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning til signe@fof-aarhus.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Signe Lund, koordinator - musikkurser, på tlf. 30218650 eller mail: signe@fof-aarhus.dk.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 12. januar 2023
Samtaler afholdes d. 17.-18. januar 2023