Skip to content

Vil du med til online undervisning? Se alle vores online kurser!

Se online kurser

Alle aktiviteter med fysisk fremmøde i FOF Aarhus sættes i bero til og med foreløbigt mandag den 5. april, til det af myndighederne meldes ud, at det igen er forsvarligt at genoptage vores undervisning.

Se mere
Billede af journalistene Anne Haubek og Thomas Ubbesen

Onlineforedrag: Anne Haubek & Thomas Ubbesen

Onlineforedrag: Anne Haubek & Thomas Ubbesen

Sidste nyt fra en ny europæisk østfront
ved journalisterne, forfatterne og Østeuropakenderne Anne Haubek og Thomas Ubbesen

Der er gået tre årtier siden kommunismens endelige sammenbrud i Østeuropa, 30 år siden millioner – både i øst og i vest – fejrede, at fred, frihed og demokrati nu langt om længe skulle omfatte hele vores plagede kontinent.

Men i dag er der opstået en ny brudflade, som deler Europa – en veritabel østfront, der løber fra Østersøen til Det Sorte Hav; en ny øst-vest konflikt, der flammer op i blod og brutalitet både i Hviderusland og Ukraine og som ulmer sprængfarligt mange andre steder.

Anne Haubek og Thomas Ubbesen har også i denne vinter gennemrejst frontlinjerne i denne moderne kolde krig og har mødt mange af de ganske almindelige mennesker, som kæmper for overlevelse, frihed og en fremtid uden frygt og undertrykkelse.

Mennesker, som fortæller om liv splittet mellem deres ungdom under kommunisme og en nutid præget af røverkapitalisme, despoti og frygt for morgendagen.
Hør det allersidste nyt fra Østfronten i et medrivende og aktuelt foredrag, helt tæt på realiteterne for medeuropæerne, som ikke er så forfærdeligt forskellige fra os her i vest.

Sådan deltager du i det online foredrag:

Foredraget foregår via programmet Zoom, som er nemt at downloade og bruge. Se hvordan du downloader Zoom. 

Når du tilmelder dig, vil du modtage et link til deltagelse.