Skip to content
Anne Sophia Hermansen og Thomas Vinterberg. Online foredrag hos FOF Aarhus.

Onlineforedrag med Thomas Vinterberg

Onlineforedrag med Thomas Vinterberg

Oplev filminstruktør Thomas Vinterberg i samtale med kulturkommentator Anne Sophia Hermansen

Mød den oscarvindende filminstruktør Thomas Vinterberg ”live” hjemme i din egen stue, når han sammen med Anne Sophia Hermansen gæster FOF’s online-studie.

Thomas Vinterberg blev optaget på Den Danske Filmskole i København i 1989 som den yngste elev nogensinde. Fire år senere afsluttede han sin uddannelse med kortfilmen Sidste omgang (1993) med en ung Thomas Bo Larsen i hovedrollen. Siden har han stået bag flere prisbelønnede film, bl.a. De største helte, Festen, It’s All About Love, Dear Wendy, En mand kommer hjem, Submarino, Jagten, Far from the Madding Crowd, Kollektivet, Kursk og senest filmen Druk.

I april 2021 modtog Thomas Vinterberg en Oscar for filmen Druk, som har Mads Mikkelsen i hovedrollen.

Vær med til en spændende aften, hvor du kan høre en af Danmarks mest kendte filminstruktører tale om sit liv med film, om unge og alkohol, om succes og meget andet.