Skip to content

Vil du med til online undervisning? Se alle vores online kurser!

Se online kurser

De fleste aktiviteter med fysisk fremmøde - med enkelte undtagelser - sættes i bero til og med foreløbigt torsdag den 20. maj, til det af myndighederne meldes ud, at det igen er forsvarligt at genoptage vores undervisning.

Se mere
Billede af klaver-tastatur og ældre noder. Klassisk musikhistorie ved FOF Aarhus.

Klassisk musikhistorie fra 1400-1900 - online

Klassisk musikhistorie fra 1400-1900 - online

Vil du vide mere om, hvordan musik var før der fandtes symfoniorkestre? Eller vide hvornår  komponisten gik fra at være håndværker til at være kunstner? Hvad er der så særligt ved Beethoven? Og hvorfor var der slåskamp blandt publikum til en præmiere 29. maj 1913?

Over 6 lektioner får du mulighed for at dykke ned i den klassiske musiks historie, og kronologisk gennemgå dens udvikling fra 1400 til start 1900-tallet. Sammen med andre kan du se på forskellige perioders særegenskaber, dykke ned i anekdoter for at blive lidt klogere på de store komponister og lytte til musik, der er kendetegnende for de forskellige musikalske epoker.

Program:

  • 1. lektion: Renæssance
    Grundlæggelsen af vestlig, klassisk musik. Kom med på noderne.

  • 2. lektion: Barok
    Monteverdi, Händel og Bach. Bevægelse i musikken, og musik der bevæger.

  • 3. lektion: Wienerklassik
    Haydn og Mozart sætter de musikalske rammer og bryder med omgangstonen.

  • 4. lektion: Wienerklassisk - Tidlig romantik
    Beethovens forbandelse og Schuberts sange. Den romantiske kunstner fra fødsel til død.

  • 5. lektion: Romantik
    Berlioz, Liszt og Wagner. Komponisten der ville fortælle en historie.

  • 6. lektion: Århundredeskiftet
    Debussy, Stravinsky og Schönberg. Musik der forarger og forfører.


Praktisk info:
Kurset foregår online via programmet Zoom. Det er gratis at downloade og bruge programmet. Når du har tilmeldt dig, vil du inden kursusstart modtage en mail med vejledning til download og brug af programmet samt et link, der giver adgang til at deltage i kurset.