Skip to content
Billede af underviser Helle Asmild som spiller harmonika

Online Harmonika

Online Harmonika

Et onlinekursus for dig der gerne vil blive bedre til at spille harmonika. Kurset tager udgangspunkt i en række undervisningsvideoer, som underviser Helle Asmild har lagt op på YouTube og her på FOF-siden til fri afbenyttelse (se links nederst i teksten).

På kurset vil I spille nogle af sangene fra videoerne, og Helle vil hjælpe dig videre, hvis der er noget i videoerne du ikke forstår, eller kan få til at lyde ordentligt. Måske er der detaljer i teknikken, som du er i tvivl om, eller også bliver det bare ved med at drille lige meget hvor meget, du prøver? Med dette online kursus kan din selvstændige øvning blive suppleret med Helles vejledning og gode råd til, hvordan du bedst forbedrer og udvikler dit spil.

Kurserne er individuelt tilrettelagt, med 25 minutters undervisning pr. elev, og undervisningen bliver derfor tilpasset efter dit niveau uanset om du er begynder eller har spillet i mange år. Du har mulighed for at vælge imellem nedenstående 3 forskellige temaer for undervisningen. Skriv gerne hvilket af de 3 temaer du ønsker, når du tilmelder dig. Der vil også være mulighed for at arbejde med andre sange til undervisningen, end dem der bliver præsenteret i videoerne.

Swing 1 og 2:
Her spiller vi en masse dejlig swing musik.
Kurset tager udgangspunkt i de to undervisningsvideoer: 
Harmonika - Spil Swing (1) 
Harmonika - Spil Swing (2)

Gehørsspil for begyndere:
Her er fokus på at kunne spille uden brug af noder, men derimod ved at bruge sit øre og lytte sig frem.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsvideoen: 
Harmonika – Spil efter gehør (1)

Spil rytmisk harmonika:
Her spiller vi lidt blandet inden for den rytmiske genre.
Kursets tager udgangspunkt i undervisningsvideoerne: 
Harmonika - Spil Swing (1)
Harmonika - Spil Swing (2)
Harmonika - Spil country (1)
Spil rytmisk harmonika (1)
Spil rytmisk harmonika (2)

Undervisningen foregår online via programmet Zoom. Det er gratis at downloade og bruge programmet. Når du har tilmeldt dig, vil du inden kursusstart modtage en mail med vejledning til download og brug af programmet samt et link, der giver adgang til at deltage i kurset. Du vil få tilsendt noder og andet relevant materiale pr. mail.