Familieejet virksomhed med mange års erfaring
Rygaard Transport & Logistic A/S anno 2023 er en af Danmarks største private transport-virksomheder med 150 ansatte.
Firmaet drives i dag af Helle, Gert, Christian og Henrik Rygaard, og råder over 120 egne biler og 300 trailere. Firmaet har afdelinger i Grenaa, og Hirtshals med tilhørende serviceværksteder.
Rygaard blev opstartet i 1937 af Mads Rygaard i Ryomgård på Djursland. I 1952 flyttede familien til Grenaa og forsatte udviklingen med kørsel af råstoffer såsom sten, grus og kalk samt kørsel for landbruget og fiskeriet.
I 1985 startede vi landsdækkende distribution af varer med etableringen af Rygaard Fragt i Århus. Senere kom lagerhoteller/distributionscentre i Grenå, Hedensted og Ishøj. I 2015 nåede firmaet en omsætning på 360 millioner og 250 ansatte, 180 egne biler og 360 trailere. Samme år besluttede familien Rygaard at frasælge lagerhotel og distribution for herefter at koncentrere sig om den "gamle" del af forretningen.
I dag køres primært for byggeindustrien, med fortrinsvis spånplader, betonelementer samt sten og grus. Der er også stadig en del kørsel for landbrugs-sektoren.
Vi glæder os til at byde dig indenfor bag facaden hos Rygaard Transport & Logistic A/S