Skip to content
Bliv KLOGERE på Terma med FOF Djursland

Bliv KLOGERE på Terma foredrag i Pavillonen

Bliv KLOGERE på Terma foredrag i Pavillonen

Det er lykkedes FOF at lave aftale om et virksomhedsforedrag om vores allerstørste virksomhed i Grenaa. Desværre må vi ikke komme ind på selve virksomheden, men i stedet har du denne aften mulighed for at blive klogere på Terma, når advisor John Rygaard holder foredrag i Pavillonen. 

Terma, der er Danmarks største forsvarsvirksomhed, beskæftiger ca. 1.600 medarbejdere i Danmark og udlandet. Mest kendt lige nu er vel vores engagement i F-35 Joint Strike Fighter programmet, hvor Danmark har købt 27 fly. Vi arbejder derudover på Radar systemer til især kystovervågning og lufthavne, vi har spændende rumprogrammer, hvor vi leverer udstyr til satellitter, og så leverer vi selvbeskyttelse til militærfly.

Terma på verdenskortet
Terma har afdelinger i Lystrup, Grenaa og Søborg samt 4 kontorer i USA, 8 i Europa og 4 i Mellemøsten og Asien. På Djursland er vores Grenaa afdeling: Terma Aerostructures Grenaas største virksomhed med ca. 500 medarbejdere

F-35
I Terma er vi stolte af at være med i ”Verdens største industriprojekt” F-35. Vi begyndte at arbejde på F-35 i 2004 og har siden investeret over 600 MKr i projektet. Vi producerer nu over 80 forskellige dele til F-35, både til fly-strukturen og elektronik komponenter, og Terma’s produkter udgør ca. 1% af værdien af en F-35

Selvbeskyttelse til militærfly
Da Danmark begyndte at modtage F-16 i 1980 begyndte Terma at udvikle udstyr til elektronisk selvbeskyttelse af fly. Med fokus på integration af forskellige systemer beskytter vi flyene mod angreb fra radarsøgere og missiler. Vores løsninger er nu på over 2.500 fly over hele verden. 

Se flere foredrag HER