Skip to content

OBS vigtig information!! Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig et kursus fra kl. 18.00 i aften den 21. september til i morgen den 22. september kl. 02.00, da aftenskolernes bagvedliggende system opdateres.

Livet og døden på Hospice Djursland

Hos FOF mener vi, det er vigtig at have oplysninger og steder, hvor vi kan blive klogere på noget af det, vi helst ikke taler om eller vil tage stilling til. Derfor har vi samlet disse foredrag til dig, der tør... og vil være forberedt eller have indsigt i nogle af de svære ting, der kan ramme os alle.

Foredragsholder Helle Dalby Kristensen, afdelingsleder Hospice Djursland

Foredraget handler om ”den almindelige hverdag” på hospice, hvor de fleste kommer for at dø, men hvorfra man faktisk godt kan blive udskrevet, hvis døden mod forventning lader vente på sig. Jeg vil komme ind på hvad der skal til for at få plads på hospice, lidt om hvad vi kan tilbyde patienterne og deres familie herude, lidt om den svære situation patienten og familien befinder sig i – og lidt om sorg.

Foredragsholder Anja Barslev Andersen, bedemand

Bedemand Anja Barslev Andersen fortæller om sit arbejde, og hvordan man bedst kan forberede sig selv og sine pårørende på en begravelse eller bisættelse. Hun vil gøre dig klogere på de regler og de muligheder, som det er vigtigt at være opmærksom på, og som det kan være relevant at have med i tankerne, når talen falder på afslutningen på livet.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 04.10.2023 19:00-21:30 Rønde, Hospice Djursland Helle Dalby Kristensen

Helle Dalby Kristensen

Helle har været sygeplejerske i mange år og har været særligt optaget af arbejdet med uhelbredeligt syge og døende samt deres pårørende en stor del af årene. Har været med i arbejdet på Hospice Djursland siden det åbnede i 2007, først som sygeplejerske og siden som souschef fra 2008. "Arbejde i og med relationer er en af mine drivkræfter".

Helle Dalby Kristensen har været sygeplejerske i 34 år og har været særligt optaget af arbejdet med uhelbredeligt syge og døende samt deres pårørende de sidste 20 år. Helle har været med i arbejdet på Hospice Djursland siden det åbnede i november 2007, først som sygeplejerske og siden som souschef siden juli 2008. Hun har tidligere arbejdet både på hospital og i kommunen som hjemmesygeplejerske og har sideløbende uddannet mig indenfor ledelse.