Skip to content
Foredrag og debat med FOF Djursland

LIVETS MENING på film

Hvad er livets mening? Det får vi lejlighed til at diskutere til foråret på Kulturhotellet i Rønde. Hvert møde tager udgangspunkt i en film, som vi ser sammen eller derhjemme som forberedelse. 

I det første møde skal vi for eksempel se "Groundhog Day" med Bill Murray og Andie McDowell, en underholdende og tankevækkende film om en mand som tilsyneladende sidder fast i tiden. Han vågner op til den samme dag igen og igen, måske for evigt? Filmen giver os et holdepunkt, men samtalen bliver åben og bredtfavnende. Vi vælger film som kan sætte både tanker og følelser i gang og som får fantasien i spil. Samtidig er det fim, som giver os lejlighed til at diskutere emner der ligger tæt op ad spørgsmålet om livets mening, for eksempel kærlighed, venskab, arbejde, viden, tro, moral, magt, politik, kunst og natur.

Du er med til at bestemme hvilke film og temaer vi skal fokusere på. Kurset er for alle der har lyst til at være med i filosofiske samtaler, altså samtaler hvori vi sammen søger visdom. (Hvad visdom er for en størrelse, diskuterer vi undervejs.) Kurset her kræver altså ingen specielle forudsætninger, kun lysten til at se og snakke om lettilgængelige film, der samtidig har meget at byde på, og som måske kan lære os noget om livets mening - eller meninger? 

Thomas Nørgaard er ordstyrer i samtalerne og hjælper undervejs med at forstå filmene som bidrag til nutidens diskussioner og kulturkampe. Han har en Dr.phil. i filosofi fra University of Oxford og har i mere end tyve år arbejdet som underviser, forsker og administrator på universiteter i England, Tyskland, Polen og USA.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 23.02.2023 19:00-21:45 Rønde, Kultur Hotellet Thomas Nørgaard
2 Torsdag 09.03.2023 19:00-21:45 Rønde, Kultur Hotellet Thomas Nørgaard
3 Torsdag 23.03.2023 19:00-21:45 Rønde, Kultur Hotellet Thomas Nørgaard
Thomas Norgaard

Thomas Nørgaard

Thomas Nørgaard er D.Phil i filosofi fra University of Oxford og har i mere end tyve år arbejdet som underviser, forsker og administrator på universiteter forskellige steder rundt om i verden. Thomas er flyttet til Djursland og vil gerne med denne studiekreds gøre filosofien forståelig, vedkommen og levende for alle.