Skip to content

Halmpynt

Vi skal arbejde med svedjerug, som jeg har dyrket i min køkkenhave. Svedjerug er en meget høj rugsort, traditionelt brugt til stråhatte på grund af de lange strå. Stråene er smukke i gyldne og violette nuancer.

Rugen er høstet og bundet i neg og vi skal sammen rense stråene og klippe dem i bidder. Pynt og uroer laves ved at stråene trækkes på tråd og bindes sammen, så de danner geometriske former.

Vi laver alt fra helt enkle ting til så komplicerede, som vi kan nå. Alle kan være med. Se flere eksempler på pynt og uroer på min Instagramprofil, metteshalmpynt

Information

  • Dato 06.11.2021-06.11.2021
  • Adresse Næsgaard
    Næsgaardvej 12
    8500 Grenaa
  • Bemærkninger Medbring lineal, broderisaks, evt. pandelampe og egen forplejning. Det er muligt at købe ekstra materialer med hjem.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 06.11.2021 09:00-15:40 Næsgaard Mette Westergaard Nielsen

Mette Westergaard Nielsen

Mette Westergaard Nielsen er konservator og arkæolog. Hun har stor interesse for historisk håndværk og traditionelt husflidsarbejde. Ting der er lavet af lettilgængelige naturmaterialer, skabt for at opfylde basale behov eller bare til pynt.

Mette har i en årrække lavet uroer og pynt af halm, et håndværk, der næsten er glemt i Danmark, men heldigvis stadig lever i vores nabolande.