Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen og 2 x 2 billetter til valgfrit foredrag. Vi trækker lod hver måned blandt alle vores nyhedsbrevsmodtagere.
Tilmeld nyhedsbrevTilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen og 2 x 2 billetter til valgfrit foredrag. Vi trækker lod hver måned blandt alle vores nyhedsbrevsmodtagere.
Tilmeld nyhedsbrevKeramikundervisningen vil hver gang starte op med et kort oplæg om og visning af nye teknikker.
Derefter vil der være selvstændig arbejde, med de projekter som I hver især selv ønsker at lave. Når der er selvstændig arbejde kommer jeg rundt vejleder og hjælper jeg individuelt.
Hvis du har deltaget på mine FOF hold før, så kan du deltage på dette hold for øvede. Der er plads både til let øvede. Altså dem, der lige har nogenlunde styr på grundteknikkerne. Men også dem, som har arbejdet med keramik i mange år, og som er selvstændig kørende.
Du kan arbejde frit med de teknikker, du ønsker. Feks. dreje, plade, klemme, pølse, kvætse osv. Men, der vil også, hver gang, være korte oplæg. Med introduktion til nye teknikker. Det kunne feks. Være kurinuki, mindre skulpturer, sæbebobleglasurer, krakkeleringsglasurer, 3d begitning/konditorteknik, drejning af tallerkner, lågkrukker og æg/hule emner, ostehøvlsteknik, og nye glaseringsmetoder og blandinger. (Grundteknikkerne, som f.eks. Dreje, plade, og pølse osv. vil ikke blive gennemgået på dette hold for øvede. Hvis du istedet ønsker undervisning i grundteknikkerne, så tilmeld dig mine begynderhold onsdag eftermiddag eller fredag formiddag)
Vi arbejder udelukkende med stentøjsler, rødt stentøj, stentøj med lavepletter og porcelænsler. Stentøj er super lækkert og nemt at arbejde med. Det bliver brændt til 1260 grader, dvs. at de ting vi laver kan gå i både ovn, microovn, fryser osv. Vi har flere forskellige glaseringsmuligheder, begitning, UG og dypglasurer.
Og som en hyggelig afslutning på holdet, så Rakubrænder vi den sidste undervisningsgang.
Leret skal købes i værkstedet. For at sikre, at der ikke kommer andre typer ler ind, som evt. vil ødelægge dine og andres ting i brændingen.
Om værkstedet:
Bygningen er 50 kvm, nybygget bæredygtig træbygning, lerpudset indvendigt. Der er regnvandsanlæg som bruges til vand i værkstedet, samt solvarme. Selve værkstedet stod færdigt januar 24. Grunden rundt om har fået skønne terasser og beplanting, så man, på gode dage, både kan arbejde inde og ude.
Selve værkstedet er dejligt lyst, højt til loftet, store vinduespartier. Der er 2 topovne, 3 sparkeskiver og 3 elektriske drejeskiver, der er vaske, reolplads til tørring, glaseringsområde og bordplads til 12 personer. Dertil alt i håndværktøj, cavaletter osv.
Bemærk: Der må påregnes udgifter til materialer, dette afregnes direkte med underviseren.
Se flere kreative hold HER
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 28.08.2024 | 19:15-22:00 | Amorf | Laila Hygebjerg |
2 | Onsdag 04.09.2024 | 19:15-22:00 | Amorf | Laila Hygebjerg |
3 | Onsdag 11.09.2024 | 19:15-22:00 | Amorf | Laila Hygebjerg |
4 | Onsdag 18.09.2024 | 19:15-22:00 | Amorf | Laila Hygebjerg |
5 | Onsdag 25.09.2024 | 19:15-22:00 | Amorf | Laila Hygebjerg |
6 | Onsdag 02.10.2024 | 19:15-22:00 | Amorf | Laila Hygebjerg |
7 | Onsdag 09.10.2024 | 19:15-22:00 | Amorf | Laila Hygebjerg |
8 | Onsdag 23.10.2024 | 19:15-22:00 | Amorf | Laila Hygebjerg |
9 | Onsdag 30.10.2024 | 19:15-22:00 | Amorf | Laila Hygebjerg |
10 | Onsdag 06.11.2024 | 19:15-22:00 | Amorf | Laila Hygebjerg |
Se alle Se færre |
Mit navn er Laila, jeg er 47 år, uddannet designer med keramik og glas som hovedfokus. Jeg har De sidste 21 år været højskolelærer på Løgumkloster, Rødding og Brandbjerg Højskole. Her har jeg undervist i keramik, Raku, glas, design, tegning mm.
Jeg har mand og 5 børn,og bor på Friland, hvor vi er ved at bygge os et stort skulpturelt hus af halm og ler. På Friland har vi også grunden Ideværket, og her har vi netop færdigbygget en super flot bæredygtigt værkstedsbygning som indeholder det splinternye keramikværksted -Værkstedet for kreativ begejstring.
Udover keramikværkstedet har vi også Isværk som er en lille lokal produktion af håndlavede is. Og snart vil der også dukke flere kreative værksteder og projekter op på ideværket.
Jeg er entusiastisk, glad og smilende, jeg elsker finurlige detaljer og skæve vinkler. Min tilgang til kursister er nysgerrig og engageret. Min undervisning er uformel og hyggelig, men stadig så absolut med fokus på læring og arbejdet med leret og de keramiske teknikker.
Jeg glæder mig med kursisterne hver gang noget lykkes og kæmper med dem når noget er svært.
For mig er alle kursisters niveauer lige interessante. Der er plads til alle på holdende og i værkstedet.