Skip to content

Godmorgen Qigong

Godmorgen Qigong

Qigong er en op til 4000 år gammel træningsform, der oprindeligt kommer fra Kina. Det er en skånsom og nem træningsform, hvor ALLE kan deltage, og som går dybt.

Den består af simple bevægelser, der sammen med åndedrættet og din forestillingsevne stilner sindet, sådan at du og din krop får mulighed for at hele op. Det vil eksempelvis sige at du kan slippe stress, slippe smerter, mærke ægte glæde, blive stærkere i hele kroppen og/eller smidigere, forbedre din søvn og mærke velbehag i hele kroppen for bare at nævne nogle få ting.

Vi starter hver gang med en opvarmning, der blidt går over i de dybere qigongøvelser, afslutningsvis laver vi en meditation for at højne udbyttet af træningen. Så medbring en pude, en måtte eller noget lignende til meditationen som kan foregå siddende eller liggende. Den øvrige træning foregår stående og hvis det er et problem kan al træningen også foregå siddende.