Salater med bælgfrugter er med tiden blevet ret populært at lave, for ikke at nævne retter med bælgfrugter generelt.
Bælgfrugter er et godt protein alternativ med fokus på både smag, sundhed og klima. Jeg er kæmpe fan af salater og elsker den måde man kan kombinere grøntsager med andre elementer som proteiner og kulhydrater og samtidig eksperimentere med en god dressing - for mig er det næsten et must at en salat beriges med en dressing eller olie, da det fuldender salaten på både smag, konsistens og præsentation.
Mit kursus er med fokus på alternative proteiner i form af bælgfrugter, velsmagende salater kombineret med en form for dressing og hvordan man i det hele taget kan implementere bælgfrugter som fylde og smag til salater.
Kurset er for dig som ønsker en bredere horisont med brug af bælgfrugter, inspiration til salater generelt og ikke mindst til dig som "bare" ELSKER salater, men trænger til at skifte de vante ud med noget nyt.
Jeg glæder mig til at se dig!
Bemærk: Der må påregnes udgifter til råvarer, dette afregnes direkte med underviseren.
Se flere madhold HER