Skip to content
Lær om øl i FOF

Bryg din egen øl

Bryg din egen øl

Tap din egen øl på flasker og lær om hele bryggeprocessen

På dette kursus vil du blive indført i øl-brygningens kunst. På kursets tre mødedage, kommer vi gennem hele processen i brygning af den gyldne drik.

  • På først kursusaften, ser vi på øltyper, bryggeteknik, udstyr, hygiejne, opskrifter og ingredienser. Vi vil sammen beslutte hvilke øl der skal brygges på anden kursusaften. Du vil få mulighed for, sammen med de øvrige i din gruppe, at vælge netop den øltype, I synes bedst om, og måske gi’ den et twist i Jeres egen retning.
  • På anden kursusaften, brygges øllen på et mikro-bryganlæg og den sættes til gæring. Én fra holdet, får gærtanken med hjem, så der kan holdes øje med gæringen.
  • Det færdiggærede øl, tappes på flasker og der påsættes etiketter på tredje og sidste kursusaften.

Der vil blive fortalt gode historier om øllet og dets tilblivelse. Hver brygaften vil der være lidt smagsprøver af forskellige øltyper, samt snacks. På anden kursusaften, der typisk bliver lidt lang, vil der desuden være en sandwich.

Du vil få ca. 7 liter øl med hjem fra kurset.

Kurset afholdes uden for Folkeoplysningsloven.