Skip to content
Dyrk Mindfulness hos FOF

Mindfulvandring spa og wellnes på Lubker

Mindfulvandring spa og wellnes på Lubker

Giv dig selv en rolig pause og tag med Elsebeth Sørensen på mindfulvandring med BEVÆGELSE, NÆRVÆR OG NATUR i de smukke omgivelser ved Lübker Square. 
Mindfulness er opmærksomt nærvær i nuet. Målet er med accept, venlighed og tålmodighed at påvirke underbevidstheden og finde ro og opnå en tilstand, hvor kroppen slappes af og tankerne er i ro. Sanserne påvirkes og bruges optimalt i naturen under vandringen og i pauserne. Undervejs gøres korte ophold, hvor du guides i at nyde mere og i at være mere tilstede. 

Vi starter den 2 timers vandring kl. 14.30 fra parkeringspladsen ved Lübker Square. Tag praktisk lag på lag udendørstøj på. Klæd dig på til at gå og til at stå stille. Klæd dig på efter vejret i den dejlige danske natur.
Kl. 16.30 er der fri adgang til Spa - husk badetøj. Kl. 18.30 serveres der en lækker let anretning. Drikkevarer er ikke inkluderet. 

Forkæl dig selv og måske en god ven - få mere kropsbevidsthed, ro og balance med fornyet energi.