Skip to content

Kongelige oplevelser i København og Odense

Tag med FOF på denne tur, fyldt med kongelige oplevelser   

Vi besøger først Galleri Galschiøt og får en omvisning i et fantasifuldt kunstværksted i Odense. Vi bor som nabo til Amalienborg på Hotel Admiralen og om aftenen fejrer vi H.M. Dronning Margrethe 2 i Det Kongelige Teater. Her skal vi på gamle scene opleve Mikkel Rønnows jubilæumsforestilling med ny komponeret musik og spektakulær scenekunst, som viser Dronningens livsrejse, og vi følger regentens 50 år på den danske trone. 

SE HELE PROGRAMMET 

H.M. Dronning Margrethe 2. har elsket at se teater, ballet og opera, siden hendes far, Kong Frederik 9., tog hende med i Det Kongelige Teater som barn. I årenes løb har Dronningen skabt kostumer og scenografien til adskillige forestillinger. Derfor bliver majestætens kærlighed til teateret en helt naturlig del af musicalen.             
Denne 2-dages kulturtur indeholder også besøg på det nyrenoverede H. C. Andersen Hus i Odense. Vi går på oplevelse med audioguides og lader os indfange af den danske nationaldigters eventyrlige kreative univers, som nu har fået en arkitektur i verdensklasse. Efter en let frokost vender vi næsten mod Djursland mange oplevelser rigere og kongeligt underholdt. 

Afgang fra pavillonen, opsamling ved Rønde rutebilstation.

I prisen er inkluderet: guider, bus, formiddagskaffe/te + rundstykke, entreer, omvisninger, frokostbolle, aftensmad, morgenmad, frokosttallerken.

OBS eneværelsestillæg 980 kroner. 
 

Information

  • Dato 30.06.2023-01.07.2023
  • Adresse Grenaa, Pavillonen
    Kærvej 11
    8500 Grenaa
  • Bemærkninger I prisen er inkluderet: Guider, bus, formiddagskaffe/te + rundstykke, entreer, omvisninger, frokostbolle, aftensmad, morgenmad, frokosttallerken.Bemærk udflugter o.lignende er ikke omfattet af muligheden for framelding. Afbestillingsforsikring tegnes ved eget forsikringsselskab. Ret til ændringer forbeholdes. For at få det bedste udbytte af FOFs udflugter og kulturrejser, er det deltagernes ansvar, at være i en rimelig god fysisk form, så programmet kan gennemføres som anført! FOF Djursland er medlem af rejsegarantifonden - reg. nr. 2260. Pladser i bussen tildeles efter først-til-mølle-princippet. Afgang fra Pavillonen kl. 08.00, opsamling Rønde Rutebilstation kl. 8.30

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 30.06.2023 08:00-00:00 Grenaa, Pavillonen Bente Elisabeth Endresen
2 Lørdag 01.07.2023 00:00-19:00 Grenaa, Pavillonen Bente Elisabeth Endresen
Foredragsholder

Bente Elisabeth Endresen

Bente Elisabeth stammer fra det arktiske område i Norge og har i en årrække boet på Grønland. Hun maler den arktiske og nordiske natur, naturens elementer; ild, jord, luft og vand samt kosmos. Hendes malerier balancerer mellem abstrakt og naturalistisk, med en særlig nordisk tone. Hun udstiller, afholder foredrag og er aktiv internationalt, bl.a. i projekter om klimaforandringer med kunstnere og videnskabsfolk. Se: www.benteelisabeth.dk