Skip to content

FOF Frederikssund bliver nu en del af noget større. I et samarbejde med FOF Roskilde, FOF Lejre, FOF Holbæk og FOF Odsherred dækker vi nu hele "Fjordlandet" Det betyder mange flere tilbud til gavn og glæde for alle vores deltagere. Administrationen centraliseres i FOF Roskildes lokaler, Skomagergade 15, 3. sal og det er også herfra tilmeldinger fremover administreres. Klik på ”Se alle kurser” og se alle vores tilbud efterhånden som de bliver lagt op.

Bliv underviser hos os

Vil du være underviser? 

Brænder du for undervisning og folkeoplysning, og har du en relevant baggrund og undervisningserfaring? Har du en god idé til et nyt kursus, og kan du få det til at ske? Og vil du være en del af Danmarks største oplysningsforbund i en aftenskole i rivende udvikling?

Hos FOF Frederikssund er vi altid interesserede i at tale med nye potentielle undervisere og engagerede foredragsholdere. Uden undervisere kan vi nemlig ikke drive aftenskole. Vi tager godt hånd om vores undervisere – fra det tætte samarbejde under oprettelsen af dit kursus til idéudvikling og sparring under hele forløbet. FOF arbejder for et arbejdsmiljø baseret på ærlighed, åbenhed, tillid og tryghed.

Lige nu søger vi undervisere inden for flg. områder:

Sproghold: Engelsk, Fransk.

Bevægelseshold: YOGA Hensynstagende.

Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning på frederikssund@fof.dk eller ringe på 5361 6305 til en uforpligtende snak om din kursusidé.

Vi ser frem til at høre fra dig.