Skip to content
Lær at lave badebomber | FOF Københavns Omegn

Julehyg med badebomber

Julehyg med badebomber

Vil du lave helt unikke julegaver i år? 

Så kom med på Badebombe Workshop for hele familien og lav jeres egne badebomber. 

Har du børn eller børnebørn ved de helt sikkert, hvad badebomber er. Det er sådan nogle, man tager med i bad, og når de kommer ned i vandet, opløses de, imens de siger en høj fzzz lyd. Duft, lidt farve og lækker olie spreder sig så i vandet og gør din hud dejlig blød og velduftende. 

Du kan vælge imellem mange forskellige former, farver og dufte. Farmor foretrækker måske nogle små badebomber i fodbad størrelse, der dufter af eucalyptus og er mørkegrønne, mens storesøster hellere vil have en stor badebombe, der ligner en enhjørning, dufter af mango og farver badevandet lilla og lyserød. Du kan lave lige præcis de badebomber, som du har lyst til. Du kan vælge imellem 8-10 forskellige æteriske olier og aromaer. Som farve bruges Mica farver, der er udvundet af jorden og fås i alle regnbuens farver.

Prisen er pr. person. Børn skal følges med 1 voksen. Der påregnes udgifter til råvarer på ca. 60,- som afregnes direkte med underviseren

Efter workshoppen kan du tage 150g badebomber med hjem i en god æske.