Skip to content
Badebomber | FOF Københavns Omegn

Badebomber for børn

Badebomber for børn

Vil du gerne forkæle en, du holder af? Så kom med på Badebombe Workshop for hele familien og lav jeres egne badebomber. 

Har du børn eller børnebørn ved de helt sikkert, hvad badebomber er. Det er sådan nogle, man tager med i bad, og når de kommer ned i vandet, opløses de, imens de siger en høj fzzz lyd. Duft, lidt farve og lækker olie spreder sig så i vandet og gør din hud dejlig blød og velduftende. Du kan vælge imellem mange forskellige former, farver og dufte. Farmor foretrækker måske nogle små badebomber i fodbad størrelse, der dufter af eucalyptus og er mørkegrønne, mens storesøster hellere vil have en stor badebombe, der ligner en enhjørning, dufter af mango og farver badevandet lilla og lyserød. 

Og vi har ingredienser med til at tilfredsstille alle. Som duft kan du vælge mellem 8-10 forskellige æteriske olier og aromaer. Som farve bruger vi Mica farver, der er udvundet af jorden. De kan fås I alle regnbuens farver. Børn under 5 år skal have hjælp af en ældre søskende eller voksen. Efter workshoppen kan du tage 150g badebomber med hjem i en god æske. Glæd jer til en spændende og hyggelige badebombe workshop for hele familien, og prøv kræfter med jeres egen kreativitet.

Prisen er pr. person.
*Børn skal være ifølge med en voksen.