Skip to content
Babyaftryk på keramik | FOF Københavns Omegn

Babyaftryk på keramik

Babyaftryk på keramik

Lav en fantastisk julegave til bedsteforældre eller jer selv. Få foreviget din baby’s fod- eller håndaftryk på keramik. Du kan derefter dekorere keramikken. Her er der rig mulighed for, at både forældre og babyer kan hygge sig i en rolig atmosfære. 

Vi maler med glasurmaling på rå keramik, og der vil være masser af hjælp. Der gives inspiration og tips og til, hvordan man via meget enkle teknikker kan opnå et flot resultat. Underviser Eva Nygaard hjælper med at lave selve aftrykkene, og glaserer og brænder efterfølgende keramikken. 

Det er muligt at lave flere stykker keramik (krus, platter, julekugler, vaser mm), og der skal som minimum påregnes 150kr til udgifter til materialer, som afregnes med underviseren. Oplagt til dig der er på barsel eller til mødregrupper.

Brænding af keramikken tager ca. 14 dage. Den færdige keramik kan afhentes på FOF´s kontor i Taastrup, Parkvej 6. Eva giver besked om, hvilken dag det kan afhentes.

For både begyndere og øvede