Skip to content
Kreativ strik for børn | FOF Københavns Omegn

Kreativ strik for børn

Kreativ strik for børn

Aldersgruppe: Børn fra 10 år (Tag gerne din mor eller far med første gang)

For nybegyndere

På dette kursus guider Maria dig og du lærer helt basale teknikker. Vi kan f.eks. strikke huer, benvarmere, halstørklæder eller andre spændende ting. Vi kan også strikke i alternative materialer som gavebånd, båndsalat, forskellig snor mm. som kan blive til et vægophæng. Du får at vide fra gang til gang hvad du evt. skal medbringe til næste kursusgang. Materialer kan også tilkøbes af underviser. Der vil være gode øvelser samt hjælp. Du skal medbringe egne strikkepinde og garn. 

Hvad kan du forvente?

Maria elsker at lege med finurlige detaljer, overraskende beklædningsstykker og sjove farvesammensætninger. I sin undervisning lægger hun vægt på det intuitive og legende ved designprocessen, og du vil blive præsenteret for kreative øvelser, der ikke nødvendigvis har strik i centrum. Øvelserne kan typisk bruges som udgangspunkt for et design eller til at skubbe processen fremad, hvis du fx oplever at sidde fast. Maria er desuden lydhør over for dine ønsker til kurset/workshoppen.