Skip to content
Epidemier fra den sorte død | FOF Københavns Omegn

Epidemier – Fra den sorte død til den spanske syge

Epidemier – Fra den sorte død til den spanske syge

Corona har lagt sig som et sort tæppe over hele verden. Vi er begrænset i vores udfoldelsesmuligheder, og fremtiden synes usikker. Men corona er ikke den første epidemi der har bredt sig over verden og Danmark. I fortiden har epidemier i perioder været en naturlig og forventelig del af livet, sygdomme har til enhver tid kunne udslukke menneskeliv, tilværelsen har været usikker, og et godt helbred har man ikke kunne tage for givet.

Fra den sorte død raserede Europa i midten af 1300-tallet, var pestepidemier et tilbagevendende fænomen. Sygdommen kom pludseligt, den slog hårdt til, spredte sig hurtigt og forsvandt igen, efter at have slået en betragtelig del af Danmarks indbyggere ned. Den sidste pest bølgede ind over landet i 1711, og var uden tvivl den værste epidemi i Københavns historie. Op til en tredjedel af borgerne i byen døde, man måtte hastigt anlægge pestkirkegårde, oprette karantænestationer og nødhospitaler.

Senere viste andre sygdomme sine grimme ansigter. Koleraepidemien i 1850’erne var et resultat af en stor befolkningstilvækst, uden at man tilsvarende havde sørget for bedre plads, hygiejne og rent drikkevand. I København alene døde 5.000 mennesker af denne sygdom, men den ramte også resten af landet og endda hele Europa.

Den sidste store epidemi var den spanske syge, der ramte hele verden i slutningen af Første Verdenskrig, og endte med at tage livet af flere end selve verdenskrigen. På mange måder minder dens forløb om coronapandemien i dag, og vi kan i dag nikke genkendende til mange af de tiltag, bekymringer og symptomer som man måtte døje med for 100 år siden.

Foredraget ledsages af byvandringen: Epidemier i København