Skip to content
Få din kvindelighed til at blomstre foredrag | FOF Københavns Omegn

Få din kvindelighed til at blomstre i og efter overgangsalderen – også i soveværelset! (for kvinder)

Få din kvindelighed til at blomstre i og efter overgangsalderen – også i soveværelset! (for kvinder)

For både singler og kvinder i parforhold

Vil du gerne føle dig attraktiv som kvinde og genvinde – eller mangedoble – din lyst og ”smøring”?

Mange kvinder mister lysten, når de kommer i overgangsalderen og efter denne. Også fordi slimhinderne bliver tyndere og mere tørre pga. hormonforandringer. Som konsekvens føler en del kvinder sig ikke attraktive mere, som kvinde. De kommer til at give op på den del, og tænker måske ”Mænd synes, at yngre kvinder er mere attraktive” eller ”Det er naturligt at miste lysten og evnen, når man er færdig med at kunne få børn”. 

Det er rigtig ærgerligt, for der ER noget at gøre. Min egen erfaring og fra mine klienter har jeg set igen og igen, at efter overgangsalderen kan det erotiske univers blive bedre end nogensinde og fyldt med nydelse – også fysisk. 

Samtidig kan man som kvinde være vældig tiltrækkende for mænd i alle aldre, selv når man har passeret de 60. Det handler om vitalitet og femininitet.

Nogle løser overgangsalderens hormon omstilling ved at tilføre hormoner i pilleform eller ved at spise fødevarer, der styrker den del. Hvis det ikke er dig, eller du bare gerne vil tilføre meget mere lyst, evne og nydelse, så kom og vær med denne aften.

I dette foredrag vil du lære om:

- Sammenhængen mellem kvinders kroppe og psyke i det erotiske univers
- Indre og ydre Lyst-tændere
- Indre og ydre Lyst-hæmmere
- Hvordan du styrker dine slimhinder skridt for skridt, så de bliver fugtige og fyldt med superpower 
- Fysisk
- Følelsesmæssigt
- Energetisk
- At forøge dine tiltrækningsevner(bliv magnetisk)
- Mulighed for at få svar på dine vigtigste spørgsmål om kvindelighed og seksualitet i og efterovergangsalderen