Skip to content
Foredrag om psykopati | FOF Københavns Omegn

Foredrag om psykopati

Foredrag om psykopati

Lukas Toft Hansen, Nicklas Kronow og Alexander Gammelholm er uddannede psykologer fra Syddansk Universitet, og har undersøgt psykopati igennem deres år på studiet. Oplægsholderne driver podcasten "Psykologen", som er blandt de mest populære videnspodcasts i Danmark. 

Foredraget om psykopati handler om de kliniske definitioner af personlighedsforstyrrelser og særligt psykopati-konstruktet, som har været udviklet og diskuteret gennem de seneste 50 år. 

Hvilke genetiske og miljømæssige faktorer disponerer til at udvikle psykopati, og hvordan differentierer man psykopati fra sociopati? Hvordan opfatter personer med psykopati verden og hvad betyder det for, hvordan de agerer i verden? 

Hvad er egentlig kendetegnende ved en “psykopat” og hvorfor? Vi diskuterer særlige karakteristika og dysfunktioner i forhold til adfærd, empati og morale. Vi taler om narcissisme, egoisme, charme, manipulation og skjult aggression. Hvordan kan vi spotte personer med psykopati, og hvilken hjælp og beskyttelse kan vi yde disse personer og deres omgivelser?