Skip to content
Investér i livet | FOF Københavns Omegn

Invester i livet - Køb aktier og bliv fri

Invester i livet - Køb aktier og bliv fri

Få et enklere liv og bliv økonomisk fri 

Kom med når forfatter, etnolog og investor Pernille Wahlgren deler ud af sin livsfilosofi – Lev & tænk enkelt - der gjorde hende økonomisk uafhængig i en alder af 44 år. Hør mere om, hvordan du kan planlægge en "minipension".

Pernille vil med udgangspunk i sin bog "Investér i livet – Køb aktier og bliv fri" og sin livsfilosofi: "Lev & tænk enkelt" give dig råd om at forholde dig åbent til dit liv, dine tanker og dit forbrug. Det er en "stop-op-aften", hvor du ser din levevis efter i sømmene og sætter fokus på dine drømme og ønsker. Sammen sætter vi rammen for, at du kommer i gang med at investere i stedet for at overforbruge. På den måde skaber du en mere bæredygtig og klimavenlig privatøkonomi. 

Vi finder sammen penge til det DU virkelig ønsker at bruge livet på. Pernille giver konkrete råd fra eget liv til at se på, hvordan du bruger dit liv og dine penge, samt fortæller om glæden ved at leve med mindre, for til gengæld at være økonomisk uafhængig.

Vi arbejder med personlige ønsker og mål, samt forberedelse til, hvordan du får dem realiseret. Du får ideer til, hvordan du kan stå med 250.000 kr. om ti år. Måske endda uden mærkbare afsavn. Det handler om, hvordan du kan undgå at bruge "dumme" penge i din dagligdag - for til gengæld at opnå mere af det, som du virkelig ønsker.

Læs mere på www.pernillewahlgren.dk