Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig et kursus fra kl. 17:00 den 28. september, da aftenskolernes bagvedliggende system gennemgår en større opdatering. Der er igen åbent for tilmeldinger fra mandag den 2. oktober kl. 05:00.
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig et kursus fra kl. 17:00 den 28. september, da aftenskolernes bagvedliggende system gennemgår en større opdatering. Der er igen åbent for tilmeldinger fra mandag den 2. oktober kl. 05:00.
Med udgangspunkt i Camilla Louise Johnsons barske erfaringer, fortæller hun, hvordan at man bryder med sekteriske miljøer, og hvilke konsekvenser det har for de mennesker, der ikke længere ønsker at være en del af et lukket fællesskab. Camilla Louise tager os med ind i en ellers lukket verden, og gør os klogere på mekanismerne bag de lukkede fællesskaber - og på de store konsekvenser det har for børn og unge, når systemet svigter, og voksne undlader at reagere. Camilla Louise Johnson er forfatter til selvbiografien "Svært barn har mange navne", som handler om et liv præget af stærk religiøsitet, psykiske overgreb, svigt, misbrug og ensomhed.
Dette er et hjerteskærende og personligt foredrag om svigt, overgreb, hjernevask - og det at slippe ud af en religiøs sekt, og en rørende historie om at finde en ny identitet og plads i samfundet.
Camilla Louise Johnson voksede op i en dysfunktionel plejefamilie, hvor moren var psykisk ustabil. Det blev starten på en turbulent opvækst præget af streng social kontrol, svigt og misbrug. Camilla Louise melder sig ind i Faderhuset, hvor hun endelig finder, hvad hun tror er sin plads, da Ruth Evensen adopterer hende. Efter 7 år bryder hun med Faderhuset, og herefter begynder et alvorligt reparationsarbejde for at komme til hægterne efter et langt liv med manipulation og frygt.