Skip to content
Mandagscafé | FOF Københavns Omegn

Mandagscafé efterår 2021

Mandagscafé efterår 2021

5/10 Da nazisterne smadrede Tivolis musik
Natten mellem 24. og 25. juni 1944 går Tivolis gamle koncertsal og en masse uerstattelige noder op i flammer. Det er to danske nazister, der er skyld i katastrofen. Ingen danske aviser omtaler branden - den tyske censur er effektiv. Hvem var de over 100 musikere, der hver dag spillede i timevis, ikke blot i koncertsalen, men i alle hjørner af Tivoli? Hvilken rolle spiller Tivoli i det danske kulturliv under besættelsen - og hvordan kan det lade sig gøre, at Tivoli allerede et par uger efter terroraktionen kan åbne med fuld musik? Hør svarene, når forfatteren, musikformidleren – og tidligere musikchef i Tivoli –  Henrik Engelbrecht fortæller historien om schalburgtageaktionen og om hvad der er, der går tabt ved branden.
// Henrik Engelbrecht

8/11 Den mystiske og magiske Greta Garbo
Fra Stockholms fattigdom til Hollywoods højest betalte filmdiva. Fra tyk, genert og svensk til guddommelig, et stilikon og verdensstjerne. Hele verden ville have hende og selv ønskede hun blot at få lov at være i fred. Ugift og uden børn forblev hun. Døde i New York, 84 år gammel.
// Kristine Nielsen

22/11 Kunst Fabulisme
Dette foredrag handler om den retning inden for samtidskunsten, man med et ikke-officielt kan kalde fabulisme. 
// Tom Jørgensen

6/12 Kejseren i Kinesiens Land 
Det er en umådelig mægtig mand hedder det i en vise fra 1852. Og ja, kejseren af Kina var en gang verdens mægtigste leder men der er også kvinder som har haft den reelle magt. Enkekejserinde Cixi var en af dem, som i mere end 40 år styrede Kina i skjul bag skiftende unge og svage kejsere frem til sin død i 1908. Dagen før sin død indsætter hun den kun 3 år gamle Puyi som kejser – han bliver Kinas sidste kejser og 2.000 års kejserdømme går under for nye styreformer.
// Elisabeth Sandell


17/1 Hvordan du selv kan bidrage til at tiden efter de 60 år bliver en god tid
Kaj deler ud af sin store viden ved foredraget i Gribskov Kultursal han vil bla. fortælle, om hvad du kan gøre for at gøre din tilværelse mere meningsfuld. Kaj Winther er adjungeret professor på Københavns Universitet. Kaj er internationalt kendt og har en stor viden om sundhed, kost, motion og medicin til ældre.
// Kaj Winther

31/1 Historien bag Matador
Der er ingen tvivl om, at Matador er en god historie, men er Matador også god historie? Dette spørgsmål vil Ulrik Grubb forsøge at give et – eller flere – svar på. Foredraget vil tage udgangspunkt i, hvad historie egentlig er – og hvorfor historie er så interessant. Dernæst vil der blive fokuseret på, hvordan TV fortæller historie og hvordan den historiske baggrund indgår i fortællingen om livet i Korsbæk. Det vil blive belyst og diskuteret med eksempler fra den populære serie. Cand. mag. og fhv. lektor Ulrik Grubb udgav sammen med to kolleger “Matador - og vor egen tid” i 1995 og har siden skrevet og redigeret en lang række lærebøger i historie og samfundsfag for Gyldendal.
// Ulrik Grubb