Skip to content
Eksklusive operafilm på Skovly | FOF Københavns Omegn

Operahøjskole på Skovly

Operahøjskole på Skovly

Her kan du nyde 8 af de absolut fineste og mest storslåede filmatiseringer af berømte operamesterværker. Der er tale om egentlige filmoptagelser ‘on location’ og som bliver vist på Skovlys nye 80-tommer tv.

Hvis du så samtidig også er træt af grimme, inkonsekvente og misvisende sparescenografier på diverse operahuse, så er kurset her din redning! Både musikken, lyden og scenografien er i topklasse og man oplever at den auditive og visuelle æstetik passer godt sammen sådan som komponisten og tekstforfatteren naturligvis havde tænkt sig det skulle være. Og i mange af optagelserne er der i hundredvis af korister og statister foruden verdensberømte sangere og orkestre. Det har kostet rigtig mange millioner at realisere dem hvilket man stort set ikke længere kan og vil ofre på den slags projekter. Du får naturligvis en indføring i filmatiseringernes fortrin, muligheder og udfordringer i forhold til almindelige operaopførelser.

Før hver forevisning er der en introduktion til operaens handling, opbygning, særlige musikdramatiske og filmiske virkemidler, de vigtigste motiver / temaer der bliver spillet på klaver, komponisten, forfatteren, instruktøren samt referencer til musik- og samtidshistorien.  

Flg. 8 værker bliver vist og introduceret:

La Traviata (Verdi), Cavalleria Rusticana (Mascagni), Carmen (Bizet), Bank Ban (Erkel), Otello (Verdi), Tosca (Puccini), Bajadser (Leoncavallo) og Flagermusen (J. Strauss) 

Download hele programmet her