Journalist og fakta- og dokumentarchef på TV2, Thomas Breinholt, har undersøgt videnskabens syn på forbindelsen mellem sindet og kroppen. Kan man virkelig tænke sig rask? Og i så fald, hvordan gør man det? Thomas har dedikeret flere år af sin karriere til at udforske og forstå den biologiske forbindelse mellem psyke og krop, og hvordan hele dette maskineri både kan føre til både udvikling af sygdom, men også til heling af kroppen. Thomas præsenterer forskningens opskrift på, hvad du selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i dig.
Thomas Breinholt er oprindelig uddannet indenfor biologi og naturvidenskab, og så har han skrevet bogen ”Kan man tænke sig rask?”, ligesom han har lavet en TV2-dokumentarserie af samme navn.