Bjørn Wiinblads juleudsmykket kunstnerhjem - Det Blå Hus
Kom med på en af de eftertragtede omvisninger i Bjørn Wiinblads kunstnerhjem som vi denne gang skal se julepyntet – kaldet Det Blå Hus - som står urørt efter hans død i 2006.
Kom med når husets daglige ledere Rene Schultz, som har været tæt på Bjørn Wiinblad, viser rundt og fortæller historier og oplevelser fra Bjørn Wiinblads fantastiske liv.
Du skal se den private bolig og det smukke atelier som står fuldstændig intakt – som om Bjørn lige havde forladt rummer. Det eventyrlige kunstnerhjem rummer både hans egne værker og ikke mindst hans enorme kunstsamling fra hele verden. Bjørn havde en fantastisk samling af kunst, bøger og musik, der var med til at inspirere hans arbejde.
Husets indretning og hans internationalt orienterede kunstsamling vidner om stor kærlighed til det orientalske. Det Blå Hus er indrettet som Aladdins hule, og du får masser af visuelle oplevelser i det 700 kvadratmeter store hus. Mødested: Bjørn Wiinblads Vej 5, 2800 Kongens Lyngby