Skip to content
Samsø | FOF Københavns Omegn

SAMSØ - Kattegats Eldorado

SAMSØ - Kattegats Eldorado

Prisen er inkl. frokost.

Danmark har ca. 400 øer, hvoraf de omkring 100 er beboet. Samsø er en af de øer, der har flest solskinstimer og rummer et stolt øsamfund, hvis mangeårige historie går helt tilbage til vikingetiden. Landskabet er for en stor del, skabt af istiden, og derfor kan man se fjorde, dale, smeltevandskløfter, hedelandskaber og frugtbare landbrugsarealer. 

Historien har sat sit præg på øsamfundet, der i dag har mange iværksættere specielt inden for vedvarende energi og økologisk landbrugsdrift mm.

Øen har omkring 22 små byer, og vi skal rundt på det meste af øen og besøge øens 3 største: Tranebjerg, Norby og Ballen, ud over landarbejderbyen Ørby. Først går turen til den sydlige del, hvor vi passerer godset Brattingsborg og øens eneste fyrtårn Vesborg. 

Undervejs kommer vi forbi flere gamle små husmandssteder, hvoraf en del er omdannet til gårdbutikker. Vi gør holdt ved en af disse på det sydlige Samsø, Svanegården i Permelille, oprindelige en firlænget gård, i dag en stor gårdbutik, der rummer alt hvad hjertet begærer lige fra spiselige delikatesser til tøj mm.

Den nordlige del af Samsø er næste mål. Her venter os usædvanlige naturoplevelser, et kirkebesøg samt et kortere ophold i Nordby, hvor vi besøger øens lokale bryghus, der normalt tilbyder smagsprøver. 

På turen tilbage til Ballen kører vi via Nordby Hede, hvor der er rester fra vikingetiden, videre forbi Stauns Fjord, gennem den hyggelige by Langøre og ned til Ballen, hvor vi skal spise frokost. Efter denne er der lidt tid på egen hånd, inden vi kører til færgelejet og sejler hjem hjemhjem til Sjælland.

Mødested: Taastrup Station kl. 8:20 | Herlev Station kl. 8:40