Skip to content
Arne Jacobsen byggerier | Arkitekturbilleder | Foto Sandra Gonon | FOF Københavns Omegn

Arne Jacobsens byggerier i Klampenborg

Arne Jacobsens byggerier i Klampenborg

Prisen er inkl. kaffe

Arne Jacobsen var en af de mest betydningsfulde personer for moderne dansk arkitektur. Vejen til den internationale anerkendelse blev banet over den diskrete Søholmbebyggelse, hvor han selv boede, samt en perlerække af bygninger langs Strandvejen i Klampenborg.

Bellavista med strand og park i Klampenborg er en del af Den Hvide By, som Arne Jacobsen udtænkte i 1932 og som i dag er fredet. Det er funktionalisme med enkle detaljer og langt væk fra tidligere tiders udsmykning og staffage.

Vi skal se og høre om baggrunden for byggerier som Mattsons Ridehus, Bellevue Teater, Bellavista, Atriumhusene og Søholm samt se Arne Jacobsens totaldesign for Bellevue Strandbad.

Mødested: Klampenborg Station udenfor på perronen.