Skip to content
Blandt fjender byvandring | FOF Københavns Omegn

Blandt fjender - Byvandring om 2. Verdenskrig på Østerbro

Blandt fjender - Byvandring om 2. Verdenskrig på Østerbro

Denne tur går gennem det indre Østerbro, hvor den tyske ambassade lå under krigen og hvor den nazistiske tilstedeværelse – både den danske og tyske – var massiv. Vi ser hvor hvervningen til Frikorps Danmark og SS-Nordland foregik. Hvor Søren Kam havde sin daglige gang, da han formede Schalburg-korpset.

Modstandskampen var også rigt repræsenteret i området. Faktisk foregik nogle af de første rigtige sabotager på Østerbro og vi skal se hvor Holger Danske havde et våbendepot. Vi skal også om det første forsøg på en stikkerlikvidering i Faksegade, hvor ”Flammen” alias Bent Faurschou-Hviid, fik sin skæbne besejlet.

Turen ender på Blegdamsvej hvor Schalburgkorpset endte med at have hovedkvarter i Frimurerlogen og hvor Flammen og Citronen deltog i et frontalangreb, som der stadig er synlige spor af. Lige ved siden af ligger Niels Bohr instituttet og vi runder af med atombomben, som endte verdenskrigen og som blev en vigtig faktor i den kolde krig, som allerede var i gang.

Turen krydres med skæbner fra krigen, som boede i området.

Mødested: Mød op ved hjørnet af Kristianiagade og Dag Hammerskjölds Allé, Kristianiagade 1 Overfor Østerport Metrostation. Turen ender ved Frimurernes stamhus på Blegdamsvej tæt på Trianglen.