Skip to content
Byvandring i Kongens Lyngby | FOF Københavns Omegn

Bondebyen i Kongens Lyngby

Bondebyen er en af de bedst bevarede landsbyer på Sjælland, med stråtækte bindingsværkshuse og anekdoter tilhørende hvert et hus og hvert et gadehjørne.

Den første trækirke på bakken i Lyngby er muligvis opført så tidligt som år 1000. I middelalderen var kirken af sten fra Stevns og ved foden af bakken ved Mølleåens udspring fra Lyngby sø, udnyttede man vandets kraft til en alsidige produktion af varer. Som århundrederne gik, voksede en landsby med livlig handel frem og blev til Lyngby.

Det er dog først ved landboreformerne i slutningen af 1700-taller, at den bondeby, som vi kender til i dag, opstår. I denne periode overgår de 13 gårde, der ligger placeret midt i byen, samt med en række husmands- og aftægtsboliger fra aktiv landbrugsdrift til stille byzone. Samtidig anlægger man Kongevejen hvorefter al handel langsomt flytter til hovedgaden i det nuværende Kgs. Lyngby.

Bondebyen går i stå og glemmes og ligger nu som en perle fra 1700-tallet på en bakke bag Lyngby Storcenter.

Kom med på en inspirerende rejse tilbage i tiden når kunsthistoriker Frederik Lindskov tager os med op igennem århundrederne fra Kirken på bakken forbi Lindegården og Den Gamle Købmand til Støvlet Katrines hus og alle de andre spændende steder i området.

Mødested: Lyngby Kirke, Lyngby Kirkestræde 1, 2800 Kgs. Lyngby, Foran Kirkens hovedindgang
Slutsted: Ved Den Gamle Købmand / Lindegården

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 29.08.2022 11:00-13:00 Lyngby kirke Frederik Lindskov
Frederik Lindskov | FOF Københavns Omegn
Turleder

Frederik Lindskov

Frederik er uddannet i kunsthistorie (2001) og filosofi (2009) fra Københavns Universitet. Han har siden 2003 forstået flere og forskelligartede undervisningsforløb. Han har været billedkunstlærer på Københavns Tekniske Skole og operaguide hos Dania Rejser, og er sidenhen blevet fast foredragsholder og omviser hos FOF og i privat regi. Frederik underviser i kunst, filosofi, arkitektur og innovation og er gennem årene kommet tættere på en forståelse af, hvad en god formidlingspræstation kræver: nemlig en idé, en drejebog, grundig forberedelse, gode og spændende præsentationer og et godt og smittende humør ved selve formidlingen.