Skip to content
Byen og døden byvandring | FOF Københavns Omegn

Byen og døden

I dag er København en af verdens sikreste, tryggeste byer. Byen har flere gange vundet verdensmesterskabet i mest liveable, bobare by. Men indtil 1890 var København ikke bare en ildelugtende, tætpakket by, den var faktisk det allerfarligste sted at opholde sig i hele Norden. For døden er efterhånden blevet godt gemt væk på alle mulige måder, så vi knap nok se den. Ganske modsat den allestedsnærværende død førhen.

Fokus er på den forandrede død: Selvmordsmord, offentlige henrettelser, rædselsfuld massedød, åbne begravelser og barnedød. Ufestlige emner, præsenteret med både respekt og optimisme. Dødshistorie er nemlig en fremskridtshistorie. Ikke overbevist? Kom med og hør ad. 

Mødested: Rådhuspladsen, ved trappen til rådhuset. 
Slut: Nørreport. Turen er kort, ca. 1,7 km lang.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 01.11.2021 15:00-16:15 Rådhuspladsen Nina Søndergaard
Nina Søndergaard | FOF Københavns Omegn
Turleder

Nina Søndergaard

Nina Søndergaard, født i Aarhus i 1979, er uddannet historiker fra Københavns universitet. I 2010 grundlagde hun firmaet Nørd Tours som specialiserer sig i byvandringer i København. Kulørt, men sand historie. Virkeligheden er vild nok, så man behøver ikke at smøre tykt på.