Skip to content
Carlsberg | Arkitekturbilleder | Foto Sandra Gonon | FOF Københavns Omegn

Carlsberg Byen - ny rute!

Alt skrider planmæssigt frem på Valby Bakke og Carlsberg Byen menes at være 100% færdigbygget i 2024. Det er derfor tid til, at vi går nye veje i bydelen og finder nogle af de nye perler, som vi ikke tidligere har besøgt. Turen henvender sig således både til nye og tidligere deltagere. 

Vi mødes ved Jesuskirken som ligger et par hundrede meter fra Elefantporten. Den er opført af Carl Jacobsen og er stilmæssigt helt enestående i dansk sammenhæng. Herfra går vi forbi Carlsbergs nye hovedsæde samt Carls Villas og Glyptotek inden vi bevæger os ind i selve Carlsberg Byen.

Vi ser nærmere på Theodora Hus og Dahlerups Tårn inden vi går videre til Fristrup Hus og Tuxens Tårn. Herfra Lægger vi vejen forbi Scherfig Hus og det vellykkede område med triaden Bindesbøll, Heiberg og Rahbæk Hus. Vi passerer Humlebyen, Krøyers Hus og Grønlunds Tårn inden vi ved den gamle administrationsbygning drejer op igennem Humle Torv og Tapperitorvet og går forbi Bohrs Tårn til bryggerens gamle have. Her evaluerer vi Sjællands nye højdespringer, Pasteurs Tårn der med sine 120 meter kun overgås af et enkelt tårn i Danmark. Vi slutter turen behørigt af ved Æresboligen og Gamle Carlsberg som ligger dér hvor hele eventyret i sin tid tog sin begyndelse.

Frederik Lindskov, billedkunstner og cand.mag. i filosofi og kunsthistorie får historien, visionerne og de mange mursten til at gå op i en højere enhed. 

Turen er på ca. 2,5 km og egner sig ikke for langsomt gående og gangbesværede. Frederik er kendt for høj og klar tale, så gruppen kan stå spredt og samtidig få det hele med.

Mødested: Jesuskirken.
Slutsted: J.C. Jacobsens Have (ca. 300 m fra start). 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 03.12.2022 14:00-16:00 Frederik Lindskov
Frederik Lindskov | FOF Københavns Omegn
Turleder

Frederik Lindskov

Frederik er uddannet i kunsthistorie (2001) og filosofi (2009) fra Københavns Universitet. Han har siden 2003 forstået flere og forskelligartede undervisningsforløb. Han har været billedkunstlærer på Københavns Tekniske Skole og operaguide hos Dania Rejser, og er sidenhen blevet fast foredragsholder og omviser hos FOF og i privat regi. Frederik underviser i kunst, filosofi, arkitektur og innovation og er gennem årene kommet tættere på en forståelse af, hvad en god formidlingspræstation kræver: nemlig en idé, en drejebog, grundig forberedelse, gode og spændende præsentationer og et godt og smittende humør ved selve formidlingen.