Skip to content
Besøg Carlsberg byen | FOF Københavns Omegn

Carlsberg Byen

Ved cand.mag. i filosofi og kunsthistorie Frederik Lindskov
Carlsberg Byen har det hele. Historie, magt, rigdom, videnskab, familiedrama og fædreland.

Som en anden guldgraver borer J.C. Jacobsen i 1840erne efter vand i bakken og grundlægger efterfølgende dét bryggeri, der skal blive en af alletiders største succeser og bedste historier i dansk erhvervsliv. Produktionen er på 150 år gået fra én tønde øl til mange milliarder liter, og tiden er nu kommet til at flytte de store bryggerkedler ud af byen give Valby Bakke tilbage til København.

Så under netop sloganet "Mere København til københavnerne" omdannes i disse år det gamle Carlsberg-område til en ny urban zone. Vi tager ruten igennem såvel det gamle som det nye Carlsberg, og ser på forvandlingen til moderne bydel i lyset den lange og enestående bryggerihistorie.

Elefanterne er Carls idé med inspiration fra Rom. Jacobsen Hus er nyt, men er lavet af genbrugstegl. Laura Hus er typisk for bydelen med butikker i gadeplan, kontorer på 1. sal og boliger på toppen. Scherfig Hus er bygget i stil med Humlebyen fra 1890erne, Heiberg Huse er et hit, Halmlageret var en flaskefabrik og skal nu rumme kultur og Lagerkælderbygning 3 med de ikoniske guldskiver er netop i år åbnet op som luksushotel. Vi ser den snoede skorsten af Vilhelm Dahlerup samt Fyrtårnet ved den gamle port, Maskincentralen og Chresten Hus.

Vi går forbi de skelsættende laboratorier, hvor øl blev til videnskab, og vi fortsætter forbi Carlsberg Station, Legatboligerne - årets danske byggeri i 2017, Tapperitorvet, Humle Torv, UCCs Professionshøjskole og landets højeste boligtårn, Bohrs Tårn. 

Vi slutter af med et kig indenfor i J.C. Jacobsens nyrestaurerede botaniske perle af en park, hvor S.E. Kristensens berømte byggeri "De hængende haver" runder det hele af på behørig vis.

Turen er på ca. 2,5 km og egner sig ikke for langsomt gående og gangbesværede. 

Vi stopper tæt ved start.

Mødested: Ved elefantporten i Carlsberg byen, 1760 København V.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 08.06.2021 10:00-12:00 Frederik Lindskov

Frederik Lindskov