Skip to content
Byvandring på Christianshavn | FOF Københavns Omegn

Christianshavn – købmandsgårde, baggårde og kanaler

Christianshavn – købmandsgårde, baggårde og kanaler

På denne tur oplever vi både det gamle historiske Christianshavn og alle de nye spændende bygninger og tiltag langs Københavns havn. Bydelen kaldes også for Københavns hollænder by og var i 1600 og 1700-tallet Københavns handelscentrum. Vi vandrer bl.a. forbi Asiatisk plads, Udenrigsministeriet, Eigtveds Pakhus, Krøyers Plads og Frelser kirken. Vi kommer igennem ”hemmelige” handelsgårde ned til Chr. Havns kanal og hører om købmændene og handelen, der gjorde det muligt at bygge disse prægtige huse. 

Fra at være et arbejderkvarter i forrige århundrede har stedet udviklet sig til en trendy bydel på sin helt egen facon. Forretningsfolk, yuppier, skæve eksistenser og børnefamilier lever side om side blandt cool cafeer, Michelin restauranter og charmerende 1800-tals huse ved de stemningsfulde kanaler. Vi slutter turen ved Inder broen i Nyhavn med udsigt til Københavns dyreste grund på Papirøen, hvor der er fuld gang i byggeriet.

Mødested: Christianshavn Torv ved Metro station, oppe på gaden