Skip to content
Nørrebro byvandring | FOF Københavns Omegn

De levende og de døde i Jægersborggade og på Assistens Kirkegård

De levende og de døde i Jægersborggade og på Assistens Kirkegård

På denne skønne efterårsvandretur, hvor træer og blomster står i gyldne farver, vandrer vi først gennem Assistens Kirkegården. Gennem tiderne er kirkegården blevet et hvilested for en lang række kendte danske personligheder. Her er blandt andre Søren kirkegård, HC Andersen og Niels Bohr begravet.

En vandring gennem kirkegården er med andre ord en vandring gennem den danske kulturhistorie og dens mange afdøde spændende personligheder. Vi hører også om Madam Mangor, der skrev Danmarks første kogebog og den grufulde historie om Birgitte Bodenhoff, som blev levende begravet. Vi slutter turen i Jægersborggade, som er den nye hotte og hyggelige handelsgade på Nørrebro, hvor omkring 40 specialbutikker ligger side om side mellem Jagtvej og Stefansgade. Butikkerne sælger mad, kaffe, vin, tøj og lækre ting til krop og sjæl. 

Mødested: Kapellet, Kapelvej 4 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 13.10.2022 14:00-16:00 Kapellet Mette Kromann Thomsen
Mette Kromann Thomsen | FOF Københavns Omegn

Mette Kromann Thomsen

Mette glæder sig til at vise dig København og Danmark og fortælle om landets historie. Hun arrangerer vandre-, cykel-, limousine-, metro- og sejlture. På sine ture viser hun sig de kendte seværdigheder, og du kommer på kryds og tværs af København gennem baggårde, skjulte haver og steder, du normalt aldrig kommer, hører historien og bliver opdateret på alt det nye. Hendes ture er altid med kant og allermest er Mette glad for, hvis det lykkedes at introducere sine gæster til nye universer og spændende oplevelser. 

Mette er uddannet som certificeret turistfører på RUC, phytoterapeut, akupunktør og arbejdet som lokal guide i København, Nordsjælland og Midtsjælland på både dansk, engelsk og italiensk. Hun har mange års erfaring som rejseleder i både Danmark og udlandet.