Skip to content
Assistenskirkegården vandring | FOF Københavns Omegn

Epidemier i København

Vi begynder ved Skolen ved Søerne, hvor der blev etableret én af de større pestkirkegårde under pesten i 1711. Så sent som i 2019 fandt man 10 kister af pestofre, under en kloakudgravning i skolegården. Her snakker vi om assistenskirkegårde og den store begravelseskrise under pesten.

Herefter går turen til Radiohuset på Frederiksberg. Her lå den gamle Ladegård til Københavns Slot, der fungerede som vareindlevering for slottet. Senere befæstede man den, for at modstå den svenske belejring i 1600-tallet. I 1711 blev den imidlertid indrettet som pesthospital, for de mange fattige i byen, der blev ramt af pesten.

Vi vandrer til Assistenskirkegården på Nørrebro, hvor man endelig i 1760 sløjfede de mange mindre assistenskirkegårde rundt om i København.

Til sidst tager vi til Kommunehospitalet ved Sortedamssøen, der blev opført i kølvandet på koleraepidemien, og som skulle bringe moderne lægekunst til masserne. Det blev indrettet med lys, luft, og de nyeste gennembrud inden for lægevidenskaben havde til huse i de smukke bygninger.

Mødested: Niels Ebbesensvej 10, 1911 Frederiksberg
Slutsted: Øster Farimagsgade

Information

  • Dato 08.10.2021-08.10.2021
  • Adresse

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 08.10.2021 10:00-13:00 Magnus Olsen
Turleder

Magnus Olsen

Magnus er cand.mag. i historie og religionsvidenskab fra Københavns Universitet med baggrund i Nationalmuseet, Tøjmuseet og andre museer. Især den mere springfarlige del af vores fælles historie interesserer ham meget. Krudt, kugler, dramatik og storpolitik, ofte med Danmarks skæbne i balance, er nøgleord i Magnus' fortællinger. Han føler sig hjemme i 1600 og frem, men i særdeleshed 1700-tallet og 2. verdenskrig er hans spidskompetence.